FAMILY FARMING
Biodiversitet i haven - er både godt for dyrelivet & naturen, sjovt for børnene, en god aktivitet & ret så smukt!
En af de bedste måder at højne biodiversiteten i egen have, er ved at lade gamle træstammer ligge – eller en stor bunke grene. Efter noget tid, vil der helt automatisk, begynde at ske forrådnelse/en nedbrydningsproces og insekter og små dyr vil komme til.
Derudover vil biodiversiteten og mængden af spændene svampe, insekter, biller, sommerfugle og bier stige, jo mere vildt haven står. Så lad endelig krat, buske og ante vokse lidt vildt. Lav eventuelt små områder i jeres have, hvor I ikke slår græsset eller klipper noget ned. Lad det stå vildt.
Efter noget tid, vil I kunne se at naturligt nedfald og insekter, danner biodiversitet og jeres have kommer mere og mere til at ligne en skøn skovbund, fyldt med liv og gode opdagelser for hele familien.
Gør det til en leg!
Inddrag børnene! Lav nye bunker af grene, sten, slået græs etc. og lad børnene “bygge” små huler til insekterne. Få en god snak om hvorfor biodiversitet er vigtigt.
(Snak om mangfoldighed, liv, fornyelse, cyklus, insekter, have, Co2, klima m.m.)
